Mit elskede Indien

Tænk at være så heldig at bo i Indien i næsten 5 år! Jeg føler mig ikke bare hjemme i Indien men føler en dyb og inderlig følelse af at høre til dernede. Første gang jeg satte mine 17 år gamle fødder på indisk jord, blev mit hjerte varmt og gladt! Alle de mange indtryk, lugtene, lydene, larmen, dytten og båtten, smilende mennesker og eksotiske palmer. Jeg var solgt! At det hele ville gå hen og blive en så stor del af det menneske jeg er i dag, vidste jeg på det tidspunkt ikke.
Rice and curry! A lovely and happy story!

Vores elskede maid Malithi, der hjalp til i huset og passede Milos og Sylvia som var de hendes egne børn. Jeg savner hendes varme smil, hendes seje styrke og det perspektiv hendes simple og fattige liv, dagligt gav mit priviligerede liv.